Her finder du artikler om stress og uro, søvn, smerter, hjernerystelse, børn og unge samt mor og baby.
Alt er skrevet med udgangspunkt i kroppen og nervesystemet – og med fokus på ro, forståelse og det, der kan være svært at sætte ord på.
Artikler om stress, indre uro og et nervesystem i alarmberedskab – og om hvordan kroppen kan reagere med spændinger, træthed og følelsen af aldrig helt at finde ro.
Stress sætter sig ikke kun i tankerne, men også i kroppen.
Læs hvordan stress kan vise sig som smerter, spændinger og uro – og hvorfor det sker.
En krop i alarmberedskab kan have svært ved at give slip, selv i hvile.
Få indsigt i, hvordan stress påvirker nervesystemet og kroppens evne til at finde ro.
Mange oplever en indre uro, der ikke forsvinder, selv når tempoet sættes ned. Læs om følelsen af at være “på” hele tiden – og hvad den kan være et tegn på.
For nogle hænger stressen ved, selv når man gør sit bedste for at hvile.
Læs hvorfor kroppen kan have brug for mere end søvn og pauser for at finde ro igen.
Artikler om søvnens kvalitet, urolig nattesøvn og et overaktivt nervesystem. Om hvorfor du kan føle dig træt, selvom du sover – og hvordan kroppen kan støttes i at finde ro og få mere ud af den søvn, du får.
Mange voksne sover længe, men vågner uden at føle sig udhvilede.
Læs hvorfor søvnens kvalitet er vigtigere end antallet af timer –
og hvordan kroppen kan hjælpes til bedre restitution og ro.
At sove hele natten er ikke ensbetydende med, at du vågner frisk og veloplagt op om morgenen. Ofte handler det om, hvad der sker i din krop, imens du sover.
Nogle smerter kan ikke forklares med skader eller slid.
Læs hvordan et overbelastet nervesystem kan skabe diffuse smerter – og hvad der kan hjælpe kroppen tilbage i ro.
Mange vågner midt om natten uden at kunne finde ro igen. Ofte handler det ikke om søvnvaner – men om et nervesystem, der har svært ved at give slip.
Artikler om smerter og spændinger i kroppen, som ikke altid kan forklares med skader eller slid – men ofte hænger sammen med stress, uro og nervesystemets tilstand.
Spændingshovedpine kan være kroppens måde at reagere på langvarig belastning.
Læs hvordan hovedpine kan hænge sammen med et overaktivt nervesystem – og hvad kroppen har brug for for at finde ro igen.
Efter en hjernerystelse kan nervesystemet blive ved med at være på vagt.
Læs om indre uro, overstimulering og hvorfor hvile ikke altid er nok til, at kroppen falder til ro.
Nogle smerter kan ikke forklares med skader eller slid.
Læs hvordan et overbelastet nervesystem kan skabe diffuse smerter – og hvad der kan hjælpe kroppen tilbage i ro.
Smerter kan blive ved, selv når du sover, holder pauser og passer på dig selv.
Læs hvorfor det ofte handler om nervesystemet – ikke om, at du gør noget forkert.
Artikler om tiden med en baby, når både krop og nervesystem er i forandring. Om uro, træthed og de følelser, der kan følge med – og om hvordan det også kan opleves at finde sin plads i en ny rolle som mor.
Nogle babyer vil kun sove, falde til ro eller trøstes hos mor.
Det kan se kærligt og naturligt ud udefra – men for mange mødre er det også udmattende og svært at tale om.
For når morens krop aldrig får pause, kan det sætte sig som uro, spændinger og en konstant følelse af at være “på”.
Når en baby er urolig, er det sjældent kun babyen, der mærker det.
Mange mødre oplever, at uroen smitter – så kroppen bliver spændt, årvågen og aldrig helt falder til ro.
Ofte uden at man forbinder det med babyens trivsel.
At blive mor er en stor forandring.
For mange følger der ikke kun kærlighed med – men også en stille følelse af at have mistet noget af sig selv.
En følelse, der kan være svær at sætte ord på, og endnu sværere at tale højt om.
For nogle mødre føles tiden efter fødslen mere overvældende end forventet.
Ikke kun på grund af søvnmangel og ansvar – men fordi noget gammelt i kroppen bliver vakt.
Noget, der kan være svært at forklare, men som alligevel fylder.
Artikler om børn og unge, når kroppen reagerer på pres, uro eller overbelastning. Om stille signaler, rastløshed og følelsesmæssige reaktioner – og om hvordan det kan være svært at forstå og rumme, både for barnet og de voksne omkring.
Nogle piger larmer ikke, når de har det svært.
De fylder lidt, klarer sig godt og stiller sjældent krav.
Men bag den rolige facade kan der gemme sig spænding, uro og et nervesystem, der er på overarbejde.
Nogle børn gør altid det rigtige.
De overholder reglerne, passer deres skole og vil helst ikke være til besvær.
Men bag det pligtopfyldende ydre kan kroppen være presset mere, end man umiddelbart ser.
Ikke alle børn vender uroen indad.
Hos nogle børn viser den sig tydeligt – som rastløshed, vrede eller store følelsesudbrud.
Det kan være svært at forstå og endnu sværere at rumme, både for barnet og for de voksne omkring det.
Nogle unge larmer ikke, når de har det svært.
De trækker sig, bliver stille og mister langsomt overskuddet.
Ofte er det kroppen, der siger stop, længe før omgivelserne opdager det.
Artikler om følger efter hjernerystelse, når kroppen er overbelastet. Om træthed, uro og hovedpine – og om hvordan det også kan opleves at stå tæt på som pårørende.
En hjernerystelse går for de fleste over af sig selv – men ikke for alle.
Læs om hvorfor symptomer som træthed, hovedpine og uro kan blive ved, og hvad der kan ligge bag, når kroppen ikke finder ro igen.
Efter en hjernerystelse kan nervesystemet blive ved med at være på vagt.
Læs om indre uro, overstimulering og hvorfor hvile ikke altid er nok til, at kroppen falder til ro.
Rikke deler sin personlige historie om hjernerystelse og senfølger.
Om tvivl, overbelastning og følelsen af ansvar – og om langsomt at forstå, hvad kroppen havde brug for.
Når et menneske får hjernerystelse, påvirker det også de nærmeste.
Læs om usynlige symptomer, svingende dage og om at stå ved siden af med omsorg og forståelse.
Fandt du ikke det, du søgte?
Nogle gange kan det være svært at finde præcis det, der rammer.
Du er altid velkommen til at tage kontakt og høre, om vi kan hjælpe dig videre.