Når kroppen er i alarmberedskab
– og har svært ved at falde til ro

Måske kender du følelsen af, at kroppen aldrig rigtig falder til ro.
Selv når du hviler, sover eller prøver at slappe af, er der en indre uro, spænding eller rastløshed.
Det kan være et tegn på, at kroppen står i alarmberedskab.

Hvad betyder det, at kroppen er i alarmberedskab?

Alarmberedskab er kroppens naturlige reaktion på stress og belastning.
Det er en tilstand, hvor nervesystemet er gearet til at handle hurtigt – også selvom der ikke er fare her og nu.

Når kroppen er i alarmberedskab:

• • er musklerne mere spændte

  • er vejrtrækningen ofte overfladisk

  • har kroppen sværere ved at restituere

  • kan det være svært at finde ro – både fysisk og mentalt

Det er ikke noget, du bevidst vælger. Det er kroppens måde at forsøge at beskytte dig på.

Hvordan mærkes alarmberedskab i kroppen?

Alarmberedskab kan vise sig forskelligt fra person til person.
Nogle oplever tydelig uro, mens andre mærker mere diffuse signaler.

Det kan fx føles som:

• • indre uro eller rastløshed

  • spændinger i nakke, skuldre eller kæbe

  • hjertebanken eller trykken for brystet

  • svært ved at falde i søvn – eller urolig søvn

  • en følelse af hele tiden at være “på”

Ofte opdager man først alarmberedskabet, når kroppen har været belastet i længere tid.

Det er vigtigt at vide:

Alarmberedskab er ikke et tegn på, at noget er galt med dig.
Det er et tegn på, at kroppen har været udsat for belastning og forsøger at passe på dig.

Hvorfor har kroppen svært ved at falde til ro igen?

Når stress eller belastning har stået på i længere tid, kan kroppen “vænne sig” til alarmtilstanden.
Nervesystemet bliver mere følsomt og reagerer hurtigere – også på små påvirkninger.

Det kan betyde, at:

• • pauser ikke længere føles som pauser

  • søvn ikke giver samme restitution

  • kroppen reagerer kraftigere end før

Her er det ikke viljestyrke eller flere gode råd, der mangler – men støtte til nervesystemet.

Hvad kan hjælpe kroppen ud af alarmberedskab?

For at kroppen kan falde til ro igen, har den brug for signaler om tryghed og ro – ikke pres.

Det kan fx være:

• • blid, rolig behandling

  • opmærksomhed på vejrtrækning

  • pauser uden krav

  • støtte til at mærke kroppen igen

Små skridt kan gøre en stor forskel, når de tager udgangspunkt i kroppens tempo.

Har du brug for hjælp til at finde ro i kroppen?

Hvis du oplever indre uro, spændinger eller en krop, der ikke falder til ro, kan en uforpligtende samtale være et godt første skridt.

Du kan booke samtalen online, når det passer dig.

Eller skriv til mig, hvis du har spørgsmål.

Hvis du vil læse videre:

⇒  Når stress bliver til smerter i kroppen
⇒  Følelsen af at være “på” hele tiden – også når du prøver at slappe af

⇒  Når stress ikke forsvinder med søvn og pauser

Denne artikel er skrevet af Kirsten Basballe

Kirsten er uddannet kranio-sakral terapeut og arbejder til daglig med mennesker, der oplever stress, uro, smerter og belastning af nervesystemet.

Artiklerne på Ro & Velværes blog er skrevet med udgangspunkt i klinisk erfaring og et ønske om at skabe ro, forståelse og tryghed.