Måske oplever du, at kroppen føles urolig, anspændt eller konstant på vagt efter en hjernerystelse. Selv når du hviler, falder kroppen ikke rigtigt til ro.
Her kan du læse om, hvorfor kroppen kan gå i alarmberedskab – og hvad der ofte skal til, for at den langsomt kan finde ro igen.

Efter en hjernerystelse oplever mange, at kroppen reagerer anderledes, end den plejer.
Der kan komme en indre uro, spændinger, træthed eller en fornemmelse af hele tiden at være “på”, også selvom man forsøger at hvile.
Det kan være svært at forstå, hvorfor kroppen ikke bare falder til ro igen, når slaget for længst er overstået.
Men for mange handler det ikke længere om selve slaget – det handler om nervesystemet.
Kroppen er skabt til at reagere på fare. Når noget opleves som en trussel, aktiveres nervesystemet, så vi kan handle hurtigt.
Efter en hjernerystelse kan denne beskyttelsesmekanisme blive hængende længere, end den egentlig behøver.
Rikke beskriver det sådan:
“Det føltes, som om kroppen hele tiden var klar. Selv når jeg sad stille, kunne jeg mærke uro og spænding.”
Mange genkender denne oplevelse. Kroppen reagerer hurtigere på lyd, lys, bevægelse eller krav, og selv små belastninger kan føles som for meget.
Noget af det mest frustrerende for mange er, at hvile ikke altid hjælper, som man forventer.
Man ligger måske ned, men kroppen falder ikke rigtigt til ro. Tankerne kører, eller der er en indre spænding, som er svær at slippe.
Nogle fortæller, at de ligger på sofaen uden at kunne slappe af, at kroppen føles rastløs, eller at hovedet bliver tungt, selvom de ikke laver noget. Andre oplever, at selv korte aktiviteter kræver lang restitution bagefter.
Det kan skabe tvivl og bekymring:
Hvorfor virker det ikke, når jeg gør det, jeg har fået at vide?
Når kroppen er i alarmberedskab, kan den have svært ved selv at finde tilbage til ro. Ikke fordi der er noget galt, men fordi nervesystemet stadig er i gang med at beskytte.
Alarmberedskab kan vise sig på mange måder.
Nogle mærker tydelig uro, mens andre oplever mere diffuse signaler som:
spændinger i nakke, skuldre eller kæbe
træthed, der ikke forsvinder med søvn
uro i kroppen eller rastløshed
svært ved at falde i søvn eller urolig søvn
en følelse af hele tiden at være på vagt
Ofte opdager man først, hvor belastet kroppen har været, når den har været i denne tilstand i længere tid.
Det er vigtigt at vide:
Alarmberedskab er ikke et tegn på, at noget er galt med dig.
Det er et tegn på, at kroppen har været belastet og forsøger at passe på dig.
Når kroppen reagerer på denne måde efter en hjernerystelse, er det ofte nervesystemet, der har brug for støtte til igen at finde tryghed og ro.
For mange handler vejen videre ikke om at presse kroppen, men om at arbejde med den.
Små skridt, der tager udgangspunkt i kroppens tempo, kan gøre en stor forskel.
Det kan være gennem:
opmærksomhed på vejrtrækningen
pauser uden krav
støtte til igen at mærke kroppen
nænsom behandling, der beroliger nervesystemet
Når kroppen mærker tryghed, begynder alarmberedskabet langsomt at slippe sit greb.
Hvis du oplever uro, spændinger eller en krop, der har svært ved at falde til ro efter en hjernerystelse, kan en uforpligtende samtale være et godt første skridt.
Her kan vi tale om dine symptomer og om, hvordan jeg arbejder med behandling af følger efter hjernerystelse.
Du kan booke samtalen online, når det passer dig.
Eller skriv til mig, hvis du har spørgsmål.
Hvis du vil læse videre:
⇒ Når hjernerystelsen ikke bare går over
⇒ Rikkes historie – “Det var ikke min skyld”
⇒ Når du er pårørende til én med hjernerystelse
Denne artikel er skrevet af Kirsten Basballe
Kirsten er uddannet kranio sakral terapeut og arbejder dagligt med mennesker, der oplever følger efter hjernerystelse, stress, uro, smerter og belastning af nervesystemet.
Artiklerne på Ro & Velværes blog er skrevet med udgangspunkt i klinisk erfaring og et ønske om at skabe ro, forståelse og tryghed.