Når hjernerystelsen ikke bare går over
Måske troede du, at hjernerystelsen ville gå over af sig selv.
Men uger eller måneder senere mærker du stadig træthed, hovedpine,
uro i kroppen eller manglende overblik.
Her kan du læse om, hvorfor det sker – og hvorfor kroppen
ofte har brug for mere ro og støtte, end man tror.
Når hjernerystelsen ikke går over af sig selv
Mange tror, at en hjernerystelse er noget, der går over af sig selv. Et par dage med ro – og så videre med hverdagen.
For nogle er det sådan. For andre er det ikke.
Jeg møder mennesker, som uger eller måneder efter stadig oplever træthed, hovedpine, uro i kroppen eller vanskeligheder med at koncentrere sig og bevare overblikket. De undrer sig over, at kroppen ikke fungerer, som den plejer, og mange bliver i tvivl om, hvad der egentlig er galt.
Rikke er en af dem. Hun slog hovedet mod bagsmækken på sin bil, bandede lidt og fortsatte sin dag, som hun havde planlagt.
“Jeg tænkte ikke, at det var noget. Jeg havde travlt og skulle videre.”
Først senere begyndte kroppen at reagere. Trætheden kom snigende, hovedet føltes anderledes, og det blev sværere at være i støj og tempo.
Det er en fortælling, jeg hører igen og igen.
Når kroppen reagerer senere
Efter en hjernerystelse er det nemlig ikke altid selve slaget, der fylder mest. Det er det, der sker bagefter.
Kroppen kan gå i en form for alarmberedskab, hvor nervesystemet bliver mere følsomt, og selv små indtryk kan opleves som overvældende.
For nogle viser det sig ved, at det bliver svært at overskue indkøb, besøg eller samtaler. For andre er det lyde, skærme eller mange indtryk på én gang, der hurtigt tapper energien.
Mange beskriver en træthed, der ikke ligner almindelig træthed – som om kroppen aldrig helt får lov at falde til ro.
Det kan være svært at forstå, både for én selv og for omgivelserne, især fordi man udefra ofte ser helt normal ud.
Rikke beskriver, hvordan hun begyndte at tvivle på sin egen krop.
“Jeg kunne ikke regne med, hvordan jeg havde det fra dag til dag. Det gjorde mig utryg.”
Den utryghed fylder hos mange. Når kroppen ikke reagerer, som den plejer, kan det skabe både bekymring og frustration.
Nogle begynder at presse sig selv i håb om, at det hele falder på plads igen, mens andre trækker sig og forsøger at skærme sig mod for mange indtryk. Begge dele er helt forståelige reaktioner.
Det er vigtigt at vide:
Hjernerystelse er ikke kun et slag mod hovedet.
Det kan også påvirke nervesystemet og kroppens evne til at finde ro – især hvis belastningen fortsætter efterfølgende.
At symptomerne ikke forsvinder af sig selv, betyder ikke, at der er noget galt med dig.
Det er ofte et tegn på, at kroppen stadig forsøger at beskytte sig.
Der findes en vej videre
Når symptomer efter hjernerystelse ikke går væk af sig selv, betyder det ikke, at der ikke er noget at gøre.
Ofte har kroppen brug for hjælp til at finde ro igen – ikke mere pres.
Mit arbejde handler om netop det: at støtte kroppen og nervesystemet, så der kan opstå mere balance, ro og overskud.
For mange begynder forandringen stille. Med mere ro i kroppen, klarere tanker og en fornemmelse af igen at kunne være sig selv – lidt ad gangen.
Har du brug for hjælp til at finde ro i kroppen?
Hvis du oplever vedvarende symptomer efter en hjernerystelse, kan en uforpligtende samtale være et godt første skridt.
Her kan vi tale om dine symptomer og om, hvordan jeg arbejder med behandling af følger efter hjernerystelse.
Du kan booke samtalen online, når det passer dig.
Eller skriv til mig, hvis du har spørgsmål.
Denne artikel er skrevet af Kirsten Basballe
Kirsten er uddannet kranio sakral terapeut og arbejder dagligt med mennesker, der oplever følger efter hjernerystelse, stress, uro, smerter og belastning af nervesystemet.
Artiklerne på Ro & Velværes blog er skrevet med udgangspunkt i klinisk erfaring og et ønske om at skabe ro, forståelse og tryghed.