Sensitiv – endnu et modebegreb eller er der faktisk noget om det?

Vi mener helt sikkert, at rigtig mange af os er sensitive, men hvad betyder det egentlig, det der ord ”sensitiv”? Og hvorfor er det lige, at alle skriver om det hele tiden?

Vi var inde på boghylden og støve vores Politikens nudansk ordbog fra 1994 af. I bogen stod der om sensitiv: (over)følsom, letpåvirkeligt, et sensitivt kunstnersind.

Da vi googlede det på nettet, fandt vi på psykiatrifondens hjemmeside dette: Hvis man er særligt sensitiv, er man mere følsom over for stimuli end andre mennesker. Det gælder både oplevelser i den ydre verden og det indre liv. Og man bliver hurtigt overstimuleret. Samtidig er særligt sensitive mennesker også ofte kreative, begavede, dybsindige og har stor indlevelsesevne.

På HSP foreningens (Foreningen for Hyper Sensitive Personer) hjemmeside står der øverst: tænker, mærker og føler mere.

Der er skrevet masser af bøger og andet litteratur om emnet, der er lavet kurser og workshops om og for sensitive. Men hvorfor er det så, at vi nogle gange ikke tør bruge ordet mere? Vi er bange for, at sidemanden vil vende det hvide ud af øjnene og sukke, fordi du netop har brugt S-ordet – IGEN! Det kan godt være, der er rigtig mange mennesker, der er trætte af at høre på det, men bare fordi dette personlighedstræk er omdiskuteret, betyder det ikke, at det bare forsvinder igen – for det har jo nok altid været der. Der er bare stor forskel på, hvilke sanseindtryk man blev udsat for for 30 år siden og så nu. Tempoet er også langt højere i dag. Vi skal alle være de perfekte idealer – men for hvem? Os selv? Næ, det tror vi ikke, men selvfølgelig kæmper vi alle sammen for at kunne slå til. Der er i hvert fald ikke nogen, der skal sige, at vi ikke rækker! Hvad ville der ske, hvis vi bare lader stå til? Vi er sikre på, at togene nok ikke stopper med at køre, bare fordi der ikke lige bliver støvsuget hver uge, eller at man først vasker op, når den sidste rene tallerken er brugt.

Men hvorfor er det så, rigtig mange af os holder af orden og renlighed? Nok ikke pga. bakterierne, der kan hobe sig op og stå og banke på døren – for puha, vi har jo heller ikke tid til at blive syge. Og vi skal jo også virke så friske og overskudsagtige overfor omverdenen.

Mange af os rydder faktisk ikke op pga. bakterieforskrækkelse, vi knokler ikke derudaf af frygt for uventede gæster. Vi rydder faktisk op og sætter ting i systemer, fordi det giver os ro! Det giver os ro i hovedet at se et ryddet køkkenbord og et gulv uden alt for mange nullermænd. Ville det ikke være rart at kunne sætte sig tilbage i sofaen og kigge på rodet og tænke: ”Nåja, det nåede jeg ikke lige i dag. Men så kan det være, jeg når det i morgen?”

Det kan vi hjælpe dig med. Hvis du vælger en behandling med kranio sakrak terapi hos os, har du mulighed for at opnå den følelse af indre ro, der gør, at du ikke stresser med at nå alle tingene på din to do liste, (som du er nødt til at skrive for at kunne huske alle de ting, du mener, du er nødt til at skulle nå for at kunne slå til). Men at du faktisk tager den lidt med ro, mærker kroppen slapper mere af, du sover bedre om natten, og du skændes måske ikke nær så meget med din mand/kone. Du får muligheden for at se hverdagens små glæder, måske har din datter tegnet en tegning til dig i børnehaven – og selvom det måske er den 17. i denne uge, magter du at give hende et knus og fortælle hende, at du er rigtig glad for netop denne tegning, i stedet for at sukke og lægge den væk i stakken til de andre tegninger.

Men er det så dårligt at være det der sensitiv?

NEJ! Vi mener bestemt, at det er en positiv egenskab at være sensitiv, hvis vi har lært at agere i det. Husk på, at det er de sensitive, der kigger dig i øjnene og spørger dig, om du er ok, når du har allermest brug for det. Det er de sensitive, der kan fornemme, hvis nogen i deres omgangskreds eller familie har brug for hjælp eller bare opmuntring. Derfor arbejder mange af os sensitive med mennesker, og det er vi rigtig gode til. Vi er dem, der er gode til at observere menneskers adfærd og deres signaler. Vi er gode til at lytte og spørge ind, når det er relevant og på en indfølende og respektfuld måde. Vi er dem, der er opmærksomme på, hvornår vi skal sige stop – enten for os selv eller vores børn. Vi er ekstra opmærksomme på alle de sansestimuli, der er i hverdagen, og kan derfor virke overbeskyttende overfor vores børn, men det er vi faktisk ikke. Vi prøver bare at beskytte vores børn og os selv ved at skære ned på nogle af aktiviteterne.

Vi er nogle af dem, der har brug for en pause for os selv, for at kunne være sammen med andre igen. Vores selskabsgen bliver hurtigt slidt, og derfor kan vi virke asociale og isolerede i nogle situationer, men vi prøver bare at passe på os selv. Men hvad er det så, der sker, hvis vi ikke passer på os selv? Der sker det, at vi stresser vores krop unødig. Her kunne vi skrive flere sider om, hvad stress gør ved kroppen, og hvor farlig langtidsstress er, men det vælger vi at lade være med. Vi vil hellere sætte fokus på, hvad du rent faktisk kan gøre ved det.

Det næste afsnit gælder alle, der kører i et lidt for højt tempo, og hvor kroppen er begyndt at reagere. Hvis f.eks. du har svært ved at samle tankerne, du vrisser måske af dine nærmeste og sover dårligt om natten. Kan vi hjælpe din krop til at blive afslappet, sænke tempoet og føle den ro og velvære, du har fortjent, og som du har brug for, for at kunne agere i din hverdag.

”Jamen, det koster jo penge. Det har jeg sandelig ikke råd til – og så op til jul. Nej, det er vist ikke noget for mig!” Hver gang, der skal ske en ændring i vores liv, koster det noget. Enten tid, penge, følelser eller andet. Så vores spørgsmål til dig er: har du råd til at lade være? Har du råd til på den følelsesmæssige og helbredsmæssige front at lade være med at gøre noget? Det er ikke alt, der er kommet af sig selv, der går væk af sig selv. Måske begynder du også at få smerter i f.eks. hovedet eller ryggen, fordi du er så anspændt af alle de ting, du skal nå, hvilket gør dine bekymringer endnu større.

I dagens Danmark er det ikke ønskværdigt at være sygemeldt – gået ned med stress eller andet. Så hvorfor vente til du når helt derud? Hvorfor ikke gøre noget, inden det går galt? Tænk på en behandling med kranio sakral terapi hos os som en investering. Hvis du ikke har det godt, har din familie det heller ikke godt. Dine børn og din mand/kone kan se og mærke på dig, at du er anderledes, end du plejer – også selvom du ikke siger noget. Har du spurgt dine børn, hvordan det påvirker dem, at du er stresset? Hvorfor ikke gøre noget godt for dig selv, som så vil smitte af på resten af familien? For i sidste ende vil vi i Ro og velvære bare gerne hjælpe dig til at få det bedre.

Med venlig hilsen

Kirsten Basballe og Helle Basballe