Sådan kommer du igennem julen med en dårlig ryg

Lige om lidt er der december… 

 

For nogle er denne (søde) juletid helt fantastisk, men for andre er det en tid, de bestemt ikke ser frem til.

Og det kan der være mange forskellige grunde til.

– måske frygter du, at din ryg tér sig tosset, så du skal ligge på langs og gå glip af en masse i juledagene?

– måske er du faktisk allerede nu ved at være der, hvor du næsten opgiver at få en god jul?

– måske kan du mærke, at tankerne hober sig op og kroppen har svært ved at slappe af?

 

Det kan jeg sagtens afhjælpe med mine behandlinger.

 

MEN

 

 

Har du ikke mulighed for (eller overskud til) at komme til en behandling i min klinik, så er der nogle ting, du selv kan gøre for at få en god jul uden alt for ondt i ryggen.

 

(Jeg har selv ligget på en gæsteseng i et værelse, imens jeg kunne høre de andre hygge sig ved bordet efter at have spist juleanden. Dengang var jeg lige blevet opereret i ryggen og havde MEGET ondt i den. Og det er selvfølgelig derfor, jeg har valgt at skrive denne blog, så du måske undgår at gå glip af alt det, du gerne vil i julen.)

 

 

Der er nogle overvejelser, som jeg synes, du skal gøre dig, hvis du – ligesom alle andre – gerne vil have en god jul, selvom du har ondt i ryggen. Nedenunder har jeg skrevet 4 råd, som jeg synes, du bør overveje for at komme nemmere igennem julen.

 

Hvad er vigtigst for dig?

 

En af de vigtigste ting, du kan gøre er at planlægge din tid og prioritere, hvad der er vigtigst for dig at deltage i.

 

Måske er du et af de mennesker, der gerne vil det hele, men har du meget ondt i ryggen, kan det være svært at holde til det lave det hele.

 

 

Hjælp til de praktiske opgaver?

 

Er det hos jer, i skal holde juleaften eller en julefrokost, så sørg for at du har nogle til at hjælpe dig med det, du døjer mest med. For nogle kan det at stå ved et køkkenbord og lave mad være ret smertefuldt. Spørg derfor om hjælp til at lave maden (eller bestil noget af maden udefra, hvis det ikke kan laves dagen før).

 

Pauser?

 

Det er vigtigt at lægge pauser ind i løbet af dagen, så du ikke bruger al din energi først på dagen og derfor har meget ondt senere. En pause kan være, hvor du lægger dig i din seng og får slappet af i din ryg og ben. Det kan også være en lille gåtur ude i det fri, hvor du bevæger kroppen på en anden måde, end du gør indenfor.

 

Forventninger?

 

Sæt dine forventninger ned til dig selv. Måske er du inde i en periode, hvor du bare ikke kan holde til at lave så meget, som du er vant til. Det er helt ok. Meld det ud til resten af familien, og så hjælper de sikkert gerne til, så i alle kan få en god jul. Som regel er det én selv, der sætter de høje forventninger til sig selv og ikke alle andre. Ofte er familien glade, bare de kan tilbringe noget tid sammen.

 

Skift station?

 

Hvis du har flere forskellige ting, du skal nå i løbet af dagen, så veksl imellem dem. Hvis du f.eks. står for madlavningen, er der jo masser, der skal ordnes. Men flere timers arbejde ved køkkenbordet er ikke godt for en dårlig ryg. Derfor kan du gå lidt til og fra, (hvis du har mulighed for det). Lav noget andet indimellem. Noget, hvor du ikke står stille, men hvor du bevæger dig mere rundt. Måske er det endda her, du skal ud og tjekke postkassen, lufte hunden eller gå en lille tur. På denne måde får du bevæget kroppen på en anden måde.

 

 

Disse 4 råd er nogle af dem, mine kunder og jeg selv har brugt igennem årene. De er effektive og kan give dig den energi og det overskud, der skal til for, at du kan komme godt igennem julen – også selvom du har rigtig ondt i din ryg.

 

For når man har ondt i ryggen, er man som regel ikke specielt glad og overskudsagtig. Nogle er faktisk næsten helt umulige at være sammen med, fordi de virker mutte og indelukkede pga. deres smerter. Det kan jo være svært at virke glad og imødekommende, når man har meget ondt.

 

Prøv mine råd og se, om det ikke også kan hjælpe dig.

 

Jeg ønsker dig en rigtig god december.