Nu stopper det!

Den sidste blog handlede om det her med, at det var alle andres skyld.

I dag vil jeg så fortælle, hvad jeg selv har gjort.

Min pige Frederikke på 5 år ville pludselig ikke i børnehave. Der har været tegn på det længe.

Total nedsmeltning med skrigeture og raseriudbrud, når vi kom hjem. Ville ikke spise i børnehaven, og virkede aldrig rigtig glad.

Jeg har skudt det lidt hen med, at det bliver nok bedre når dit og dut. Men det var bare ikke rigtig godt.
Frederikke har ikke været klar til at kunne udtrykke, hvad der var galt.

Men pludselig denne aften kunne hun.

”Mor” sagde Frederikke. ”Der er ikke rart at være i børnehaven mere. Der bliver skældt meget ud. Jeg får ikke skæld ud, men mange af de andre gør.”

Åh nej….

Så startede spekulationerne for alvor. Hvad skulle jeg gøre? Skulle hun stoppe, skulle jeg finde en ny børnehave osv. osv.

Frederikke er en af de her stille sensitive piger, der tager alt ind, men aldrig siger fra. Det vil sige, når de voksne skælder ud, lukker hun ikke af, selvom det ikke er målrettet hende.
Hendes grænser var blevet overtrådt igennem længere tid. Hun var simpelthen psykisk fyldt op.

Jeg roste hende meget for at fortælle mig det, og lige præcis den aften besluttede jeg mig for, at nu skal hun stoppe.

Jeg kontaktede lederne for institutionen, og fik sat et møde op. Jeg havde brug for at få vendt hele situationen og få fortalt, at det ikke er personalets skyld. Det her er et produkt af alle de forfærdelige besparelser, der er blevet lavet på daginstitutions området – husk på, der er en grund til, jeg ikke arbejder som pædagog mere.

Det var ikke den nemmeste beslutning at komme til, for jeg kunne allerede høre omverdenens kommentarer, og ordene overbeskytte og curlingmor kunne næsten allerede høres.

MEN

Jeg stod fast, og jeg er simpelthen så lykkelig over, jeg gjorde det.

Jeg har fået min dejlige glade pige tilbage.

Vigtigst af alt – hun kiggede på mig med hendes store blå øjne og sagde ”tak mor, fordi du hjælper mig, ligesom du hjælper de andre børn ovre i klinikken.”

Og det var det hele værd.

Mit råd til dig er, lyt til dig selv og dit barn og handl derudfra. For kun du ved, hvad der er bedst for dit barn.

 

Mvh
Helle
Baby og børnebehandler hos Ro & Velvære

P.S. denne blog er skrevet i forlængelse af bloggen “Det er alle andres skyld.”  Bloggen handler om at fralægge sig ansvaret for sit eget og sin families liv og give “systemet” skylden.

Ja tak, den vil jeg også gerne læse.