Mit barn skulle scannes for fedtlever!

Min datter Frederikke har altid været en kraftig pige. Jeg har egentlig ikke set det som noget problem. For hun er en aktiv pige, der bevæger sig meget.

MEN

Da jeg var til et års undersøgelse med hende, påpegede lægen hendes overvægt. Han foreslog, vi skulle meldes til et forløb med særlig fokus på overvægt hos børn på sygehuset. Han mente dog, jeg lige kunne tænke over det.

Vi blev meldt til forløbet og startede, da hun var 2 år gammel.

Jeg kan huske, jeg tænkte: fint, nu kan jeg få den rette hjælp, for det her kan jeg åbenbart ikke finde ud af, siden mit barn er overvægtig.

Jeg er en dårlig mor!

Da vi havde gået i forløbet i ca. 1 år, havde hun igen taget på. Jeg brød fuldstændig sammen, for jeg kunne se alt hendes tøj begyndte at blive for stort. Frederikke havde tabt mange cm, men ikke kg på vægten. Mens jeg sad der og græd foran læge, sygeplejerske og Frederikke, tog lægen fat i min hånd og sagde – du må ikke være så hård ved dig selv. Den kost du giver Frederikke virker jo, men den kan vi ikke støtte op om her, og cm er ikke det, vi måler. Men vi måler kg. Du skal i et nyt projekt i stedet. Det er det rette for jer.

Vi startede i det nye projekt, som fulgte den såkaldte Holbæk metode. Jeg siger jer, jeg fik en 30 punkts plan med hjem og indkaldelser til alle mulige undersøgelser og blodprøver. Dem havde vi fået taget flere gange, man ville bare lige sikre sig, at de stadig var gældende.

Alt fedt skulle skæres væk fra kosten, og de 30 punkter skulle følges hver dag. For der var ingen ferie fra planen. Hvis hun tog på, var det, fordi jeg ikke havde fulgt planen.

Jeg fulgte planen slavisk, og jeg kan love jer for, Frederikke var sulten. Hun fik slet ikke alt det fedt, hun havde brug for i hendes kost. Rugbrød kunne hun spise alt det, hun ville ifølge planen, og i løbet af kort tid, kunne Frederikke spise næsten 1 helt rugbrød på en dag plus det andet, hun fik at spise. Udelukkende fordi kosten var så fedtfattig.

Jeg kunne også tydelig mærke det på hendes humør. Hun fik nogle skrækkelige hysteriske anfald, og var meget urolig og sensitiv.

Det, der satte punktummet for mig, var den dag, da Frederikke skulle scannes for fedtlever. Hun lå bange og angst og blev scannet. Uanset hvilken undersøgelse de udsatte Frederikke for, sagde hun aldrig et ord, men bagefter reagerede hun fuldstændig vanvittigt i næsten en uge efter.

Hver gang jeg nævnte det overfor læger og sygeplejersker, sagde de alle – nå ja, men hun reagerer i det mindste. Det er jo godt.

Alle undersøgelser var, som de skulle være, men jeg kunne bare mærke på mig selv, at det ikke var det rigtige for os.

Det var simpelthen ikke det rigtige, fordi Frederikke var pludselig blevet et projekt. Jeg glemte at se min fantastiske pige, der bare kunne så mange ting. Jeg havde fuld fokus på 30 punkts plan og skemaer, for nu skulle jeg nok vise, jeg godt kunne.

Se det, jeg slet ikke havde for øje, var, at Frederikke trøstespiser. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at et lille barn kunne trøstespise. Men det kan det, og for sensitive børn starter det oftest, når de skal starte i dagpleje eller institution.

Der var forklaringen på hendes overvægt. Nuvel, vi havde da også fået en enkel is derhjemme, men den egentlige vægtstigning kom, da hun skulle ud fra hjemmet. For her var problemet, at hun ikke spiste ret meget i løbet af dagen, og derfor var hun naturligt nok skrupsulten, når hun kom hjem.

Og som vi alle ved, er det ikke særlig godt at spise for mange måltider i de timer, hvor vi ikke er særlig aktive – altså om aftenen.

Enden blev, at jeg kontaktede sygehuset og sagde tak for denne gang. Der var en vis modstand imod det, men jeg stod fast på min beslutning.

Kort tid efter ringede diætisten og talte med mig. Hun kunne så tilføje, at Frederikke er et af de børn, der har brug for meget fedt i kosten, for at hun bliver ordentlig mæt, og kan holde sig fra søde sager. Men det forløb, de kunne tilbyde, støtter desværre ikke op om denne kost.

Nu følger jeg mit eget forløb herhjemme. Det har fokus på den fantastiske pige, Frederikke er og alle de ting, hun kan.

Jeg siger på ingen måde, at Holbæk metoden ikke virker, men den virkede ikke for os.

Mvh
Helle
Ro & Velvære