Kan du behandle min migræne?

Jeg var ude og handle i dag. Her mødte jeg en tidligere kollega Nina. Hun havde tydeligvis migræne.

Jeg kunne se, hun kneb øjnene sammen, fordi lyset generede hende. Hun gned sig i panden og tog sig til tindingerne flere gange.

Jeg spurgte ind til, om hun var ok. Hun fortalte, hun havde den værste migræne. Hun havde kunnet mærke migrænen var på vej i nogle dage nu, men nu var det helt tosset.

Nina fortalte, at hun havde sidste feriedag i dag, og at hun nu skulle på arbejde igen. Hun kunne mærke på hendes krop, at den stress, hun havde haft før ferien, var på vej tilbage, og hun glædede sig ikke særlig meget til at skulle på arbejde igen. Jeg ved, at Nina har et stressende job som sagsbehandler, og det betyder lange arbejdsdage foran computeren og forskellige deadlines, der skal overholdes.

Vi talte lidt frem og tilbage om, at det ikke var den bedste følelse at have, at hun ikke var glad for tanken om, at hun skulle på arbejde igen. Hun fortalte, hun flere gange havde overvejet at søge nyt arbejde, men at hun endnu ikke haft overskuddet til bare at kigge på de forskellige jobopslag. Hun var klar over, det ikke var godt for hende, at være i det job hun har nu. Mange af hendes kollegaer er sygemeldte, eller er på vej ned med stress.

Jeg spurgte lidt ind til, hvordan hun sov om natten. Hun fortalte, hun ofte vågner flere gange om natten, og har svært ved at falde i søvn. Hun har en notesbog til at ligge ved siden af sengen, for så kan hun notere alle de ting, hun skal huske til næste dag. Det kan også bare være, hvad hun skal huske at handle ind. Men for det meste er det ting, hun skal huske i forbindelse med hendes arbejde.

Hun fortalte, at hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Udadtil ser alt godt ud. Hun har en god familie, de bor godt og rejser flere gange om året. Men allerinderst inde, har hun det ikke særlig godt, men forsøger at skjule det, for hun er ikke klar til, at det kommer ud.

Jeg blev virkelig ked af at høre, hun har det så dårligt. Ikke bare hendes migræneanfald, men også det faktum, at hun faktisk i bund og grund gør alt for at skjule, hvordan hun har det inderst inde, fordi hun ikke vil have, at andre skal finde ud af det.

Alt imens jeg stod der og lyttede til, hvad hun fortalte, spurgte hun mig: ”tror du, det der kranio sakral terapi som du laver kan hjælpe mig”. Jeg svarede, at: ”ja, det er helt sikkert det vil hjælpe dig”. Jeg fortalte hende lidt om, hvad det er, men kunne hurtigt se på hende, at lange forklaringer blev for meget for hende.

Hun ville gerne have overstået handleturen, og bare hjem og pleje hendes migræne. Jeg sørgede for, at vi fik lavet aftale om en kranio sakral behandling og gav hende oplysninger, så hun kan sidde derhjemme i ro og mag og kigge videre på vores hjemmeside, når det passer hende.

Et par timer senere ringede hun. Hun syntes, hun havde fået det bedre, og ville gerne høre mere om, hvorfor jeg mener, kranio sakral terapi er noget for hende. Jeg forklarede hende, at når hendes nervesystem er aktivt hele tiden, som det er, når vi har ondt eller stressede, kan kroppen ikke slappe af. Vi får derfor ikke den nødvendig dybe søvn, hvor vores krop restituerer sig selv. Derfor reagerer kroppen ofte med migræne. Jeg fortalte hende, at vi i vores klinik udfører specifikke teknikker, der er meget effektive til bl.a. migræne.

Jeg mener, som behandler hendes krop mangler ro og afslapning, hun skal have en stille og blid kranio sakral behandling, hvor hun kan mærke, hendes krop synker helt ned i madrassen. Samtidig arbejder kroppen jo videre i 8 dage efter en behandling, så hun vil fortsat mærke en forbedring efter nogle dage.

Hun takkede mig mange gange for, at jeg tog mig tid til at tale med hende, selvom jeg havde fri og var ude og handle, og hun glædede sig så meget til at skulle på briksen og mærke den effekt, kranio sakral terapi har på kroppen.

Hun er nu klar til at få det bedre. Om hun søger andet arbejde, ved jeg ikke, men hun gjorde noget – hun spurgte ind til, om jeg kunne hjælpe hende. Det er altid en god start.

Med venlig hilsen
Helle Basballe