Jeg har den mærkeligste fornemmelse…

Så kom meldingen…
Jeg må sige, at jeg på den ene side ikke er særlig overrasket

MEN

På den anden side sidder jeg tilbage med en meget mærkelig følelse.

En rastløshed over, at min hverdag ikke begynder igen lige om lidt.

Næ…

Jeg må vente 4 uger mere.

Og selvom vi selvfølgelig skal passe på hinanden, og jeg også selv mener, at vi skal træde varsomt i denne tid, har det store konsekvenser for mig og min klinik.

Jeg har en klinik, hvor jeg udfører stress og smertebehandlinger på folk, for at hjælpe dem til en bedre hverdag – og derfor kan jeg selvfølgelig ikke holde mig på sikker afstand af mine klienter.

Og selvom jeg har online produkter, som jeg også tilbyder, så er det bare federe at kunne køre på arbejde i klinikken fremfor at skulle sidde hjemme i det samme hjørne i sofaen med computeren, som jeg har gjort i godt 3 uger nu.

Men hvad gør det så ved mig – sådan rent helbredsmæssigt?

Jeg kan mærke, at jeg føler mig rastløs – og lidt i dårligt humør – og derfor skal jeg i denne tid passe ekstra godt på. For jeg ved, at når jeg kommer i dårligt humør, så påvirker det mit helbred i en negativ retning.

Så ved jeg, at risikoen for at få ondt i min ryg er stor – hvis jeg tillader det.

For jeg kan vælge at sætte fokus på alt det positive – f.eks. er jeg ikke selv ramt af coronaen og heller ikke nogle i min familie. Og det er jeg selvfølgelig dybt taknemmelig for.

Og der er også mange andre ting, der kan løfte mit humør, og det er lige præcis her, mit arbejde ligger.

Det er her, min smertelindring ligger.

Det ligger ikke i smertestillende medicin (jeg har ikke spist så meget som en panodil i de sidste 2-3 år, fordi jeg har nogle andre ting, jeg kan gøre i stedet for).

Min smertelindring ligger i mit mindset.

Det ligger i det at styre mine tanker hen på noget positivt, og det er også lige præcis det, jeg hjælper andre med.

Har du lyst til at få gode råd til, hvad du kan gøre for at lindre dine smerter, er du velkommen til at tilmelde dig mit nyhedsbrev om smerter. Og lige nu får du en freebie, hvis du tilmelder dig.
Freebien er en e-bog til dig med smerter og handler om det at have dårlig samvittighed, når man skal sige nej. Du kan læse mere om det her. Lad mig lige kigge lidt på det.

Mvh

Kirsten Basballe
Ro & Velvære

P.s. Du kan også læse vores blog Allerede efter 2 timer havde jeg det meget bedre, der handler om, at vi kan afhjælpe smerter på andre måder end gennem vores behandlinger. Den vil jeg gerne læse. 

P.p.s. Vi tilbyder også vores hjælp online i disse tider. Hjælp til dig med udfordringer i hverdagen. Det kan du tage et kig på lige her. Ja lad mig lige kigge lidt på det.