Jeg fravælger min familie

Jeg fravælger min familie…
[Til dig, der er hæmmet af lændesmerter.]

I sidste uge snakkede jeg med Hanne for første gang, og hun gjorde stort indtryk på mig.

Hun havde set mit opslag om afklarende samtaler til dem, der har ondt i lænden, og tænkte at dette måske var sidste udvej, hvis hun skulle få det bedre.

Hun fortalte, at hun konstant går med dårlig samvittighed overfor sin familie.

Hanne bliver ofte nødt til at sige nej, når hendes børn spørger, om de må komme på legepladsen, for hvis ikke hendes mand er hjemme, kan de ikke komme afsted. For hun kan ikke løfte sin lille dreng op i klapvognen, og han kan ikke gå så langt selv. Og hvis en af børnene falder, kan hun ikke sætte sig på hug for at trøste det, men kun stå og kigge ned på det.

”Jeg kan ikke være den mor, jeg allerhelst vil være, og det gør mig rigtig ked af det. Jeg kan mærke mit humør er blevet dårligere, og min lunte overfor mine børn og min mand er noget kortere sidst på eftermiddagen, for der har jeg så ondt i ryggen, at jeg er nødt til at ligge mig i sengen – de dage, det kan lade sig gøre. Og så kan jeg bare ligge der og lytte til, hvordan min mand skal igennem ulvetimen med børnene, samtidig med at han lige skal lave mad og hjælpe den store med lektierne. Og når jeg så ligger der – inde i soveværelset med døren på klem og kan høre dem ude i køkkenet, føler jeg mig helt alene. Jeg føler mig isoleret fra min familie, og nogle gange føler jeg ikke, at min mand sådan rigtig forstår, hvordan jeg har det, for han har jo aldrig prøvet at have ondt i ryggen.”

Og til det kan jeg kun give hende ret, for hvis ikke man selv har prøvet at have ondt i ryggen, så ved man ikke, hvad det er. Jeg fortalte hende om min egen situation for bare 5 år siden, hvor jeg selv lå ned flere gange om dagen, fordi jeg havde så ondt i ryggen, at jeg ikke kunne være nogen steder. Jeg følte, at jeg gik glip af mit liv, og jeg var blevet en person, jeg ikke havde lyst til at være.

”Hvor er det rart at tale med nogen, der har været igennem det samme, for så ved du jo lige præcis, hvordan jeg har det”, sagde Hanne, da jeg fortalte hende min historie.
Hannes største smerte handler ikke om, at hun har ondt i lænden. Den handler om, at hun ikke kan opfylde sine børns mest basale behov. Hun kan ikke tage sin lille dreng op af tremmesengen, når han vågner om natten og græder.

”Jeg kan med besvær sætte mig ned på en stol ved siden af sengen og holde ham i hånden for at trøste ham, og så ligger han jo bare der og græder og kigger på mig, som om han siger ”hvorfor tager du mig ikke op?” Og det er det værste ved det, at have så ondt, som jeg har det hver dag.”
”Det er ikke altid smerterne, der fylder mest. Oftest er det de ting, jeg ikke kan gøre, der gør mest ondt. For jeg elsker min familie over alt på jorden, men jeg føler, at jeg fravælger den, når jeg har ondt.”

Hanne sagde ja tak til at få min hjælp, og er allerede kun en uge efter samtalen i fuld gang med at arbejde med sig selv, så hun kan opnå sit mål: nemlig at få det bedre for sine børns skyld, så hun netop kan gøre de ting, hun rigtig gerne vil sammen med dem.

Hanne vil gerne vise sine børn, at ”mor er sej og kan alt, når bare jeg kæmper for det!”.

Står du i samme situation, hvor dine smerter i lænden hæmmer dig i at leve det liv, du har lyst til, så tilbyder jeg dig en afklarende samtale, hvor vi sammen kan finde en retning på, hvad der skal til for, at du kan få det bedre.

Du kan ansøge om en samtale her:

“Ja tak, jeg vil gerne have det bedre.”

For ingen fortjener at have ondt, heller ikke dig.

Mvh
Kirsten Basballe
Personlig træner for mennesker med kroniske smerter
Ro & Velvære