De samme børn – men alligevel ikke!

Det her blogopslag er ikke ment som kritik af personalet eller ledelse.

Det drejer sig udelukkende om den ”nye” gruppe af børn, vi ser i klinikken.

Det er børnenes sag, der bliver talt.

Rigtig mange børn er utrygge, og nogle af dem er tilmed ved at udvikle angst. Det er stort set hver dag, vi kan læse nye fageksperter udtale sig om dette.

Vi oplever i øjeblikket mange henvendelser fra forældre, hvis børn har netop disse udfordringer. Forældrene fortæller, de begrænser informationerne til deres børn om den nye tid, vi lever i. Nyheder er kun noget, de ser, når der er børnefri. Men tro mig, børnene hører ALT, og det de ikke hører hjemme ved os, kan en kammerat fortælle – selv de helt små børn.

Børnepsykologerne fortæller om den virkelighed, mange børn skal vænne sig til i skolen og daginstitutionen. En virkelighed, der er så meget anderledes, end den var for bare ganske få måneder siden. Psykologerne fortæller om dagligdagens indvirkning på vores børn. Det, at den er forandret, kan medføre den stress og utryghed hos børnene.

Nogle børnehaver har inddelt legepladsen i legezoner, og børnene er inddelt i legegrupper. Det betyder, at disse børn ikke bare skal koncentrere sig om at være i den rigtige legezone, de skal også være i den rigtige legegruppe, og så er der jo håndvask og det at tage afstand til kammerater, håndhygiejne m.m.

Tak for kaffe siger jeg bare.

Det er altså ret mange ting at skulle holde styr på, når man ikke er ret gammel. Skolen har også sine retningslinjer omkring det at tage afstand, håndhygiejne og andet. Og hvis man lige er startet i 0. klasse, kan det være noget af en mundfuld.

For nogle børn betyder det, at de simpelthen oplever en enorm utryghed ved at skulle tilbage. Også selvom de har været rigtig glade for deres institution eller skole. Samtidig skal du huske på, at mange af børnene er klar over, hvorfor vi skal gøre alle disse ting. For de har hørt, at hvis vi ikke gør, som vi skal, bliver vi syge ligesom i andre lande.

En utryghed, der giver sig til udtryk ved, at de får fysiske og psykiske symptomer. Det vil sige, nogle børn får rigtig ondt i maven og kaster op. Andre børn græder meget, de er angste, de trækker sig ind i sig selv og har svært ved at sove om natten.

Det er præcis disse børn, vi ser i klinikken. Helt fantastisk følende børn, som bare er så følelsesmæssigt ramt, at de har svært ved at være i den ”nye” verden, selvom personalet omkring dem gør deres ypperste for at skabe så normale rammer som muligt.

Og her kan vi simpelthen ikke rose forældrene nok, det er så flot, at i reagerer så hurtigt, så vi sammen kan hjælpe jeres barn.

Jeg kan give dig et eksempel fra mig selv:
Da alt det her halløj startede, var jeg én af de mange mennesker, som nærmest blev bange for at skulle ud. Jeg havde det allerbedst, hvis jeg var derhjemme. Derhjemme kunne der i hvert fald ikke ske mig noget. Jeg var rigtig påvirket af alt det, jeg så, og samtidig skulle jeg også overholde alle de nye restriktioner, når mig og krudtuglerne skulle udenfor. Jeg var kort sagt rigtig bange for at blive syg, for det havde jeg jo set i nyhederne, at det blev man.

Men jeg bestemte mig for, at sådan skulle det ikke være.

Jeg kan handle på tingene, fordi jeg er voksen, men forestil dig så et barn, der skal lære at begå sig i den nye verden, der er skabt. En verden, der er så forandret, at vi næsten ikke kan huske, hvordan det var før. Og samtidig går mange af børnene med nogle forfærdelige tanker, for de har læst, hørt eller set nogle af de skrækkelige eksempler rundt omkring.

Jeg har langsomt lært mig selv, at det er ok at gå ud. Jeg skal stadig huske mig selv på alle de nye regler – såsom ikke noget med at give hånd og ikke stå for tæt, masser af sprit og håndvask, men jeg lærte mig selv at være i den verden.

Den vigtigste lektie var helt klart, at der er forskel på, hvordan vi bor i de forskellige lande, og hvor gode vi er til at holde afstand m.m.

Med det vil jeg bare sige, at vi som voksne er klar over, hvad vi kan gøre anderledes. Det ved børn ikke altid. Derfor er det så vigtigt, at vi ikke glemmer børnene. Lyt til hvad dit barn prøver at fortælle dig, børn er faktisk ret kloge – og ja, selv helt små børn helt ned i str. meget lille kan også udvikle stress. Og jeg kan godt forstå, hvis de små kroppe og deres nervesystem er lidt på overarbejde for tiden.

Hvis du er i tvivl om, jeg kan hjælpe dig og dit barn, er du altid velkommen til at ringe, skrive en besked eller sende mig en mail.

 

Lad os tale sammen.

 

Mvh.
Helle Basballe
93 10 61 50
kontakt@ro-og-velvaere.dk
Ro & Velvære