Begræns overstimulering af dit sensitive barn

I dette blogopslag vil vi fortælle om, hvordan Anne har begrænset overstimulering af hendes sensitive datter Mathilde på 2 år.

Vi har talt med Anne, som er mor til Mathilde på 2 år, der er særlig sensitiv, for at høre hendes historie og erfaringer. Anne har trodset samfundets krav og forventninger, og har valgt at følge sit hjerte, for at skabe en tryg hverdag for Mathilde uden unødvendig overstimulering.

Mathilde startede i vuggestue, da hun var 14 måneder gammel. Indkøringen var svær, Mathilde græd meget ved aflevering og ville ikke slippe sin mor. Hun havde korte dage, ca. 2 timer den første måned, og var der efterfølgende 6-7 timer om dagen, for børn skal jo helst være af sted på fuld tid. Mathilde havde en ugentlig fridag om fredagen. Mathilde havde mange sygedage og svær eksem over hele kroppen, og hun reagerede med motorisk uro, kraftig gråd og tryghedssøgen hos sin mor, når det var eftermiddag og især torsdag, hvor det hele eskalerede. Alt hendes psykiske energi og overskud var opbrugt, når hun havde været afsted i vuggestuen en hel dag. Anne prøvede at lufte bekymringerne overfor personalet, men de så ikke Mathilde som overstimuleret og tænkte, at hendes stille væremåde bare var et tegn på, at hun skulle se det hele lidt an. Anne blev mere og mere bekymret, men overbeviste sig selv om, at Mathilde jo lige skulle i gang.

Da Anne var til 3 måneders samtale i vuggestuen, blev hendes bange anelser bekræftet. Mathilde kunne slet ikke det samme i vuggestuen, som hun kunne derhjemme. Derhjemme var Mathilde en meget aktiv og talende pige, der ikke var bange for hendes verden, når hun var tryg og hun havde god psykisk energi. Hun ville gerne udforske tingene.

I vuggestuen, var Mathilde meget indelukket og meget utryg ved sin omverden. Hun sad ofte alene i et hjørne og havde ikke lyst til at udforske omgivelserne. Hun spiste og drak stort set ikke i løbet af dagen, hvilket selvfølgelig medførte, at Mathilde var meget sulten og tørstig, når hun blev hentet. Dette gav hun udtryk for ved at græde på hele hjemturen, og fortsatte til hun havde fået både mad og drikke.

Anne og personalet i vuggestuen aftalte, at Mathilde skulle være i en mindre gruppe med børn, da det var der, hun havde det allerbedst. Og der ville hun kunne føle sig tryg overtid. De aftalte at afholde en ny samtale efter 3 måneder for at se, om forandringerne havde gavnet Mathilde.

Mathildes reaktioner blev blot mere og mere kraftige. Hun havde meget svært ved at finde ro, når hun kom hjem og ville ofte sidde helt tæt ved hendes mor i hele eftermiddagen. Mathilde blev udadreagerende og selvskadende ved at slå sig selv og hive sig selv i håret. Hun orkede ikke at skulle være social eller deltage i nogen form for aktivitet – hendes psykiske overskud var stort set ikke eksisterende. Det var svært for Anne at lave de daglige gøremål som f.eks. aftensmad.

Anne følte sig magtesløs, og vidste ikke hvad hun skulle stille op. Hun talte derfor igen med personalet, og de blev enige om, at Mathilde kun skulle afsted 2-3 timer om dagen i 14 dage for at se, om det gav en positiv effekt for Mathilde.

Anne havde mange lange overvejelser med sig selv. Var hun klar til at tilsidesætte alt i hendes liv, for at imødekomme Mathilde og hendes behov for deltid i vuggestue? Anne syntes ikke, hun havde ret mange valg, og blev hurtig enig med sig selv om, at hun ville søge deltidsplads til Mathilde, fordi Anne er sikker på, at den tid hun giver til Mathilde og hendes behov nu, kommer tifold tilbage senere.

Læs med i næste uge, hvor Anne fortæller hvordan det er gået med Mathilde, og hvilken effekt det har haft for Mathilde at hun er startet på deltid i vuggestuen.

Med venlig hilsen

Kirsten Basballe og Helle Basballe